IKAT CHAPAN

Hvad er en Chapan?

En chapan er en lang, quiltet robe uden knapper og krave, med ærmer der er så lange at de kan holde hænderne varme når der er koldt. Den er en af de ældste grundsten i den usbekiske mode – en beklædningsgenstand, der har ændret sig i takt med tidens trends gennem generationerne, og som fortsat er en uundværlig del af den asiatiske garderobe – både for kvinder og mænd.

Særligt i de centralasiatiske egne – som Usbekistan, Tajikistan, Afghanistan, Kyrgyzstan, Kazakhstan benytter man en Chapan til at holde sig varm på de kolde vinternætter.

Roben er skåret på en særlig måde, således at den, selv uden knapper, holder sig lukket når man bevæger sig i den. Fordums generationers skræddere har også udviklet særlige lange slidser, der giver dragten bevægelighed og muliggør at man kan sidde på gulvet i den.

Den er stadig populær i dag, og er det centrale element i nationaldragten.

En Chapan har et snit og en pasform, der gør at den klæder alle mennesker – uanset køn og alder. Traditionel set, har man haft en chapan til hver sæson – fra helt lette modeller uden for, til meget tykke udgaver af bomuld. Fælles for alle udgaver har dog altid været et farverigt, broderet, bredt belte, der er robens centrale element.

Selv om folk fra alle samfundslag, traditionelt set har ejet en chapan, så kunne man i gamle dage læse meget om en person ud fra netop den chapan de var klædt i –  deres økonomiske formået, sociale status, erhverv og hjemstavn kunne ses ud fra udformningen af roben. Fattige folk gik i simple rober af satin, mens middelklassens var af finere stoffer, og kun de rigestes var udført i velour eller silke. Var man i samfundets absolutte elite, så bar man en chapan, der var et rent kunststykke – rigt dekoreret med komplicerede mønstre i guld- eller sølvtråd.

Til  inspiration