I hele verden – fra Indonesien til Japan, Afrika, Indien, Centralasien til Sydamerika, er Ikat mønstret stof produceret ved hjælp af forskellige teknikker og specifikationer. Men Ikat fra Usbekistan er i dag særligt populært blandt indretningsarkitekter og designere pga. mønstrets markante og fremtrædende design. Usbekisk ikat har sin oprindelse i den lille by Magilan – her har familier af vævere udviklet de forskellige mønstre og ikat teknikken igennem flere generationer. Der blev altid brugt bomuld og silkefibre til at væve ikat stof. Ikat mønstret stof er, i de seneste år, blevet populært, og dette er ikke blot pga. mønstrenes smukke udtryk, men også pga. stoffets høje kvalitet. Det smukke stof skabes ved at tilføje farve-blokering til de enkelte tråde, eller bundter af tråde inden de væves. Dette gøres ved at snøre dem stramt i det ønskede design og derefter påføre farve. Når de omkringliggende snore fjernes afsløres det smukke mønster, der er resultatet af de omkringliggende snores farve-blokering. Denne proces kan gentages ved at snøre et nyt mønster og påføre en ny farve – herved kan man skabe utroligt smukke og komplekse designs med mange forskellige farver.